| Hjemmeside tekster der virker! |
| Torsdag, 04. marts 2010 15:25 |
|
Tekster på internettet læses på en helt anden måde end trykte tekster. Man skimmer og hopper rundt i teksten. Netbrugere søger efter bestemte oplysninger. Derfor skal det være nemt at finde det, man søger – specielt fordi tålmodigheden på nettet ikke er længere end næste klik. Skrevet af: Anja Nielsen Læg ikke produktmagasinet på nettet - omskrivWebtekster skal fastholde netbrugeren. Teksterne skal være korte, præcise og have mange overskrifter. Flere undersøgelser viser, at man læser 30-40 % langsommere på skærmen i forhold til på papir. Du kan altså ikke umiddelbart lægge teksten fra dit produktmagasin ud på hjemmesiden. En gammel hovedregel siger, at en hjemmesidetekst højest må fylde 50 % af den tilsvarende papirtekst.
Kort nok til at være interessant, men lang nok til at dække det nødvendigeKorte, stramme og velskrevne tekster er som hovedregel gode webtekster, men pas på, at den koncentrerede tekst ikke bliver kedelig, urytmisk eller uinformativ. Det vigtigste er, at du kender din målgruppe og ved, hvad de vil have – det gælder ikke om at tælle ord og linjer. Hjemmesidetekster byder på andre muligheder end trykt tekst, f.eks. links. Skriver du om et it-produkt for nørder, så skal alle detaljer med. Du kan linke til detaljerne på en side for sig selv. På den måde kan læseren selv vælge, hvor meget han/hun vil vide. Samtidig kan din hjemmesidetekst derfor samlet set ende med at indeholde mange flere detaljer end det trykte forlæg.
10 råd til en god webtekst1. Teksten skal være kort, præcis og have mange overskrifter - det handler om at fastholde læseren 2. Teksten skal være relevant - den skal handle om det, læseren selv synes han/hun har brug for 3. Teksten skal være mere mundtlig - mød din læser i øjenhøjde 4. Undgå lange sammensatte ord og minimer brugen af fremmedord - i stedet for at skrive ”spildevandsrensningsanlæg” så skriv ”anlæg til rensning af spildevand” 5. Teksten skal være mere overskuelig - det handler om, hvordan teksten ser ud 6. Teksten skal udtrykke troværdighed - ingen gider beskæftige sig med varm luft. Beskriv præcist, hvad dit produkt kan tilbyde. Vær objektiv 7. Teksten skal være personlig - objektivitet og personlighed er ikke modsætninger. Lad engagement og holdninger skinne klart igennem 8. Nyhedstrekanten. Skriv det vigtigste først - prioriter i dit stof, udvælg det vigtigste og start med det 9. Korte, logisk afgrænsede afsnit - brug kun én pointe pr. afsnit 10. Skriv til din målgruppe - tænk i tre lag: 1) overblik, 2) basisinformation og 3) yderligere information (oftest et læs mere). Tænk både på de tre lag på afsnits- og sideniveau. |

Hjemmeside tekster der virker!