Google alerts: Hvad ved google om dig?

Det er efterhånden sket flere gange, at google har tabt en retsag for at vise den ene eller anden form for fortroligt information i søgeresultaterne, som deres indexerings robotter er faldet over. Senest en avis i Belgien der fik indexerede artikler man ellers skulle betale for, man kan måske sige google er en anelse for effektiv i sine søgeresultater ;) Derfor kan det måske være meget relevant at vide hvad der bliver skrevet om dig eller din virksomhed på google. Måske er det så lidt ironisk at et værktøj til netop at holde øje med dette, tilbydes af de selv samme!

Meget bliver tilføjet på søgemaskinerne hver dag. Men hvad bliver der skrevet om dig? Ved at tilføje en Google Alert kan du holde øje med forskellige ord, og få en e-mail hver gang det ord bliver indexeret af Google. Alerts kan også bruges til at holde øje med specifikke emner, så det helt op til dig at finde ud af hvad du vil bruge dette spændende værktøj til. Jeg har selv oprettet en Alert på mit eget navn, samt onlinebrand.dk. På den måde er jeg sikker på at bliver der skrevet om min blog eller min person, så får jeg det at vide i en fin lille autogenereret mail fra google. Dette er faktisk meget sjovt, jJeg er faktisk blevet overrasket over hvor hurtigt google indexerer links, jeg har tilføjet på forskellige danske websites.

Du kan også vælge at bruge Google alerts til at holde øje med dine konkurrenter, ved at lave alerts på deres firmanavn, vil du modtage en mail, hver gang de f.eks. udgiver nyt markedsførings materiale. Muligheden er der, så det op til dig at bruge det!

Skrevet af + Daniel Due