Guide til opstart af webshop

Vi har med udgangspunkt i webbureauets erfaringer valgt at lave en guide til dig der ønsker at starte en webshop. Guiden er egnet til dig der starter helt fra bunden, da den indholder alt hvad du skal være opmærksom på ved opstart af webshop.

  1. Vælg CMS platform.
  2. Vælg webhost.
  3. Valg af betalingsgateway.
  4. Valg af leveringsmetode.
  5. E-handel- og Markedsføringsloven, persondataloven samt cookielovgivningen.
  6. Strategi og positionering.

1. Vælg CMS platform.

Det handler om at tænke fremsigtet når du skal vælge webshop platform. Der er mange systemer der er værd at arbejde med, men vores erfaringer taler for Opensource løsninger så som: "Magento og Prestashop". Disse to webshop systemer, er fordelagtige fordi de som udgangspunkt er gratis. Du betaler altså ingen fast gebyr om måneden blot for at få adgang til systemet.

Fordele ved opensource:

  • Alle funktioner følger med som standard.
  • Du betaler kun for de funktioner du skal have hjælp til at konfiguerer, samt for den undervisning der er nødvendig for at du selv kan overtage driften af webshoppen.
  • Du ejer løsningen - du er altså ikke bundet af licenser.
  • Du er ikke bundet til 1 samarbejdpartner.
  • Det bliver ikke billigerer.

Ulemper ved opensource:

  • Alle har adgang til kildekoden - du er derfor sårbar overfor hackere, hvis du ikke opdaterer regelmæssigt.
  • Du er selv ansvarlig for opdateringer modsat kommercielle systmer.
  • Det er ikke altid den nyeste teknologi, der anvendes i opensources systemer.

2. Vælg webhost

Det er vigitgt du vælger et hostingfirma der lever op til dine forventninger. Der er stor forskel på support/service niveauet. Uanset hvad du vælger skal du vælge et webhotel der vil garantere dig gode loadtider på din webshop.

Vi har gode erfaringer med:

  • dandomain
  • WWI

3. Ansøgning om betalingskortaftale samt valg af betalingsgateway.

Før du kan bestille en betalingsgateway skal dit domæne godkendes til at måtte modtage betalinger. Dette gøres ved at ansøge om en betalingskortaftale hos PBS.

Generelt gælder det at følgende ting skal være i orden før dit domæne bliver godkendt til at håndterer betalingskort:

  • Virksomheden skal være registreret som ejer af domænenavnet, som webshoppen drives fra.
  • Webshoppen skal være færdigudviklet inden ansøgningen påbegyndes. Det skal b.la være muligt at ligge en varer i kurv og gennemføre en test betaling.
  • Handelsbetingelser skal være tilgængelige og fyldestgørende i forhold til gældende dansk lovgivning.
  • Alle virksomhedens kontaktoplysninger skal fremgå på siden, herunder: "CVR, Adresse, Telefon, E-mail, Bank, Kontonummer og Reg".
  • Betalingskort skal fremgå på webshoppen samt igennem ordreflowet.

Link til ansøgning om betalingskortaftale: https://pbs-erhverv.dk/merchantagreement/start!toInfopage.action

Når din ansøgning er godkendt får du et aftalenummer. Som skal bruges når du bestiller betalingsgateway, hos f.eks. epay. Det er ikke ligemeget hvilken betalingsgateway du vælger, da der er stor prisforskel på de forskellige udbydere.

Vi kan kun anbefale dig at tage udgangspunkt i din egen situation, da der er stor forskel på prisen pr. transaktion, afhængig af hvilket land du modtager betalingskort fra.

4. Valg af leveringsmetode

I Danmark har vi umiddelbart 3 konkurrenter som er værd at nævne her, vi taler selvfølgelig om: "Post Danmark, GLS og UPS". De tre distrubutøre af pakker er allesammen interessante, men de har hver deres "fordele". Post Danmark er den bedst kente, de tilbyder b.la. modtagerne at kunne afhente deres pakker i døgnboksen. GLS er ofte billigere til små pakker men håndterer ikke værdipakker samt eksprespakker. UPS er interessant hvis du har brug for international levering, de kan f.eks. leverer fra dag til dag i europa.

Ligesom det gælder ved valg af betalingsgateway, så bør du tage udgangspunkt i din egen situation, og som minimum ringe ud til 3 forskellige distrubutøre, for at få en god pris, på de pakker du kommer til at sende flest af.

5. E-handel- og Markedsføringsloven, persondataloven samt cookielovgivningen.

Når du starter din webshop vil du allerede når du ansøger om PBS godkendelse blive mødt med krav til dine handelsbetingelser ol. Afhængigt af dit produkt kan det være en rigtigt god ide at sætte sig ind i den pågældende lovgivning. Markedsføringsloven siger f.eks. at du skal handle efter god markedsføringsskik. Du må altså ikke tage røven på dine kunder :) Du må altså ikke sælge dine produkter ved at love mere end du/de kan holde.

Vil du være helt sikker på at du har dit på det rene kan du med stor fordel ansøge om E-handelsmærket. Hvis din webshop først er godkendt af E-handelsmærket kan du benytte deres advokater i sager så som tvister, forsvundne pakker ol.

Cookieloven er en lov der trådte i kraft i 2012, der siger at du skal fortælle dine besøgende, at dit website benytter sig af den teknologi man kalder cookies. Cookies er små tekstfiler med data der gemmes på brugernes computer, med data omkring brugeren. Disse kan bruges til f.eks. at målrette annoncer og re-target tilbagevendende besøgende.

6. Strategi og positionering

En vigtig overvejelse du skal gøre dig, inden opstart af webshop er hvilken strategi du vil gøre brug af for at positionerer din webshop. På søgemaskinerne som Google, Yahoo og Bing er du nemlig i skarp konkurrence med de andre webshop. Det er derfor vigtigt din webshop differenciere sig fra dine konkurrenter. F.eks. ved at være billigst. På den måde, vil du altså kunne få f.eks. 20% af markedet, fordi der altid vil være en vis procentdel af markedet, der er interesseret i:

  • Billigste varer
  • Hurtigste levering
  • Bedste Kvalitet
  • Bedste Service

Der kan selvfølgelig være branche specifikke måder at differencierer din webshop!

Hvis du har spørgsmål til start af webshop - er du mere end velkommen til at skrive til os, på: kontakt@onlinebrand.dk

Skrevet af + Daniel Due