Øg konverteringen på din webshop med produkt anmeldelser!

Ofte når vi bygger hjemmesider og webshops for vores kunder møder vi modstand, når vi anbefaler at der skal implementeres kundeanmeldelser. Argumentet er ofte at man simpelthen er bange for dårlige anmeldelser.

Faktum er dog bare at min. 50% af alle der køber online gerne vil læse anmeldelser, af det produkt eller den service de er interesseret i, inden de køber. Se kilde: http://www.fdih.dk/nyheder/2015/mar/danskerne-tjekker-gerne-kundeanmeldelser-pa-nettet - Samtidig er det irrationelt, set fra et forretningsmæssigt perspektiv, at være bange for dårlige anmeldelser - i stedet bør de dårlige anmeldelser ses som en mulighed for at forbedre forretningens service og udvalg.

Men når vi nu ved at ca. 50% af alle kunder søger anmeldelser før de køber. Er det jo et oplagt sted at optimere. Alternativet er jo at lade være, hvilket vil tvinge disse kunder til at søge anmeldelser et andet sted. En situation man bør undgå, når man tænker på alt det arbejde der er lagt i at få trafik til disse produkter og ydelser.

Det er desuden vigtigt at nævne at det skal være anmeldelser fra andre kunder og ikke anmeldelser fra Eksperter eller kendte, se hvordan det fordeler sig her:

  • 90% af kunderne stoler på anbefalinger fra andre mennesker de kender
  • 70% stoler på anmeldelser fra folk de ikke kender
  • 27% stoler på eksperter
  • 14% stoler på reklamer
  • 8% stoler på kendtemennesker

Kilde: http://www.searchenginepeople.com/blog/12-statistics-on-consumer-reviews.html

Det er også interessant at fremhæve at 7 ud af 10, dvs. 70% af alle der laver en anmeldelse af et produkt. Deler denne med venner og bekendte, for at forstærke dets virkning. Dvs. 70% af alle der giver en anmeldelse, derefter spreder den i deres netværk via. F.eks. Sociale medier.

Yderligere er det værd at bemærke at op i mod 60% af køberne har mere tillid til anmeldelser hvis der både er gode og dårlige. Kilde: http://www.emarketer.com/Article.aspx?R=1008019 - Op til 30% tror faktisk at virksomhederne snyder hvis der ikke er negative anmeldelser.

Kundeanmeldelser kan øge konverteringen med alt i mellem 10 - 50%. Kilde: http://www.bazaarvoice.com/case-studies/Higher-review-volume-and-average-rating-correlate-with-order-increases.html

SEO fordele

Hertil er der nogle klare SEO fordele forbundet med at implementerer kundeanmeldelser på dine produkter.

Nyt indhold

Googles robotter kan godt lide nyt indhold. Og da datoen for "opdateret" indhold ændres hver gang en kunde skriver en anmeldelse af produktet, opfatter Googles robotter hele siden for opdateret og relevant. Og netop nyhedsværdi og relevans prioriteres i Googles søgeresultater

Unikt indhold

For mange webshops gælder det desuden at der benyttes ens beskrivelser og specifikationer for f.eks. Et fjernsyn. Det kunne være producentens beskrivelse. Hvorfor bruger genereret indhold, så som anmeldelser, kan være med til at gøre sidens tekster unikke.

Søgenavn + anmeldelse

Ved at der står anmeldelse på produktsiden, øger du yderligere din chance for at blive fundet på "produktnavnet + anmeldelse". F.eks. "Samsung TV anmeldelse".

Rich snippets

Er anmeldelserne kodet korrekt giver det også mulighed for at vise små stjerner i Googles søgeresultater. F.eks. 4 ud af 5 stjerner. Dette gør dit søgeresultat ekstra synligt.

Long tail keyword

Anmeldelser giver unikt indhold og øger dine chancer for at blive fundet på produktnavnet + et eller flere ord, som bliver brugt i anmeldelserne. F.eks. Hvis en kunde skriver "fantastisk fjernsyn". Er din chance for at blive fundet på Fantastisk Samsung fjernsyn", øget markant.

Hvordan gør du så?

Automatiser

Den bedste løsning er at få din programmør til at kode en løsning der sikre at alle kunder modtager en automatisk mail ca. 7 dage efter deres køb, der opfordre dem til at anmelde produktet - deres oplevelse - om det levede op til forventningerne osv. På den måde, får du rigtige mange kunder til at skrive deres oplevelse med produktet, mens det stadig er nyt of spændende for dem.

Giv et Incentive

En anden måde at få kunderne til at anmelde et produkt er ved at give dem et Incentive. F.eks. Kunne du skrive "Anmeld et produkt og vinde en Ipad". Her kan kunden altså vinde noget. Og det er også utroligt populært. Og giver ofte også mange anmeldelser.

Brug ikke trustpilot

Det er vigtig du ikke benytter trustpilot eller et andet lignende system. Da kundernes anmeldelser af produkter og ydelser, så vil ligge på deres website. I stedet skal de ligge på din hjemmeside eller webshop. Ellers får du ikke alle SEO fordelene. Desuden er trustpilot bygget til at give "købsoplevelsen" en anmeldelse og ikke en anmeldelse af selve produktet.

Konklusion:

Kunden anmeldelser er faktisk ofte en indbygget funktion i mange E-Commerce systemer, med et potentiale imellem 10 – 50% i øget konvertering, er der ingen undskyldning for ikke straks at gå i gang.